Reersoe - RH vedtægter

Reersø Harmonika vedtægter


§1 Klubbens navn er Reersø Harmonikaklub og dens hjemsted er Kalundborg Kommune.
§ 2 Klubbens formål er at fremelske glæden ved samspil med andre og at indøve et repertoire, som klubben kan tilbyde sig med som underholdning ved forskellige lejligheder.
§ 3 Alle, som spiller et instrument, kan optages som aktive medlemmer af klubben.
Medlemmer, som ikke mere aktivt kan deltage som udøvende, kan i stedet efter ønske blive passive medlemmer.
Efterlevende ægtefæller/samlevere efter afdøde medlemmer, kan optages som passive medlemmer.
Passive medlemmer kan deltage i klubbens fællesarrangementer på lige fod med de aktive medlemmer, men de passive medlemmer har ikke stemmeret ved generalforsamlingen og kan ikke være medlemmer af klubbens bestyrelse.
Passive medlemmer betaler halvt kontingent.
§ 4 Kontingent og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.
§ 5 Udmeldelse skal ske til klubbens formand eller kasserer.
Har et medlem ikke betalt sit kontingent senest 3 måneder efter forfald, kan bestyrelsen med 8 dages varsel udelukke medlemmet, indtil restancen er betalt. Er kontingentet ikke betalt senest 6 måneder efter forfald, ophæves medlemsskabet.
Bestyrelsen kan desuden udelukke et medlem, hvis dette ved omtale eller handling skader foreningens interesser eller anseelse. I særligt groft tilfælde kan bestyrelsen dog ekskludere medlemmet.

§ 6 Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer samt 1 revisor og 1 suppleant.
Formand + 1 bestyrelsesmedlem vælges i lige år for en 2-årig periode.
Kasserer + næstformand + 1 bestyrelsesmedlem vælges i ulige år for en 2-årig periode
Revisor og suppleant vælges hvert år.
Der kan ikke være mere end et bestyrelsesmedlem fra samme husstand.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og den er kun beslutningsdygtig, når et flertal – heriblandt formanden eller næstformanden – er til stede.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende – eller næstformandens stemme hvis formanden er fraværende.
Er et bestyrelsesmedlem fraværende ved et bestyrelsesmøde indtræder den valgte suppleant som stedfortræder. Suppleanten deltager dog altid i bestyrelsesmøderne men har kun stemmeret, hvis andet bestyrelsesmedlem er fraværende.
Bestyrelsen kan nedsætte eventuelle faste udvalg, og et bestyrelsesmedlem skal altid være med i udvalget.
Bestyrelsen kan overdrage opgaver til medlemmer uden for bestyrelsen – herunder oprette midlertidige udvalg. Midlertidige udvalg kræver ikke deltagelse af et bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsen kan ansætte lønnet medhjælp, såfremt det skønnes nødvendigt.
§ 7 Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december.
For foreningens økonomiske forpligtelser hæfter alene klubbens formue, og ingen anden har noget personligt ansvar for foreningens forpligtelser.
§ 8 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i det 1. kvartal og der skal indkaldes skriftligt eller via e-mail senest 14 dage før generalforsamlingen. Indkaldelse via e-mail kan dog kun anvendes til medlemmer, der er i besiddelse af en mailadresse.
Alle aktive medlemmer – jvf. § 3 – har stemmeret på generalforsamlingen dog forudsat at kontingent er betalt.
Afstemning foregår ved håndsoprækning. Dog skal afstemningen foregå skriftligt, dersom mindst en af de fremmødte og stemmeberettigede forlanger dette.
Alle valg til bestyrelsen skal foregå skriftligt, dersom der er flere kandidater.
Alle afgørelser afgøres ved simpelt stemmeflertal.
Lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer.
Stemme kan ikke afgives ved fuldmagt.
På den ordinære generalforsamling skal dagsorden mindst omfatte følgende punkter:
1. valg af dirigent
2. valg af stemmetællere
3. beretning
4. regnskab
5. indkomne forslag
6. valg
7. eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal skriftligt eller via e-mail være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal tillige finde sted, når mindst 25 % af foreningens medlemmer indsender skriftlig anmodning herom.
§ 9 Ved vedtægtsændringer skal mindst 2/3 af samtlige afgivne stemmer være for forslaget.
§ 10 Foreningens eventuelle opløsning:
1. Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de aktive medlemmer er fremmødt.
2. Til foreningens opløsning kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for opløsning på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger.
3. Ved ophør skal foreningen midler overdrages til anden musikalsk klubfunktion i Kommunen efter samråd med Kommunens kulturelle forvaltning.
Ændret og vedtaget på ordinær generalforsamling den 12. marts 2014

 
Panel titel
Antal besøg: 1009557

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Redigering

-0,38155102729797sekunder
Seneste Nyheder
Billede-galleri